Skanderborg Killerbees
 
<<September>>
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
    01 02 03 04 05
06 07 08 09 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30
 
 
jacob astrup.jpg

Floorball Ministaevne 4.jpg

zorro rene.jpg

 
 
Sikker sejr over Bjerre
28-02-2010
Skanderborg viste storspil i en 6-2 sejr over Bjerre Millenium.
Kampen blev som forventet spillet med en høj intensitet, men det var Skanderborg, som var spilstyrende kampen igennem, hvilket medførte en fortjent sejr. Hvilket var længe ventet i Skanderborg efter en dårlig sæson rent resultatmæssigt.


                                        
   Skanderborg Killerbees   vs.       Bjerre Millenium
Resultat: 6-2
Periodecifre: (2-2) (1-0) (3-0)


Det var en intens kamp, til tider hårdt spillet, men Skanderborg var skarpest i offensiven og når det kom til opspil og skudchancer var der også stor forskel på de to hold.

Skanderborg ligger bedst ud i første periode, med to flotte mål af A-kæden. Første mål tager Kasper Petersen bolden fra en Bjerre-back hvilket giver ham en gratis chance mod målmanden, hvilket han kvitterer for. Det 2. mål blev ligeledes lavet af Kasper Petersen (assist Stefan Høg), hvor en stærkt spillende overtalskæde udspiller Bjerres defensiv med stærke tværpasninger.
Bjerre kommer dog tilbage i kampen, først et tilfældigt mål i powerplay, og igen i slutningen af perioden, en bold der på mærkelig vis skruer ind i målet efter at det egentlige skudforsøg er blevet reddet.

Skanderborg rystede dog hurtigt de to heldige mål af sig, og kom ud til 2. periode med sejrsvilje. 2. periode blev dog en rodet omgang uden de store chancer. Bjerre er dog tæt på i en 2 mod 1 situation efter en udvisning er udløbet, Jonathan Bruun laver dog en feberredning, og holder dermed kampen lige, på et vigtigt tidspunkt, det var det eneste tidspunkt Zlatko måtte præstere sit topniveau, på hvad der ellers var en forholdsvis stille dag på kontoret for den 21-årige Skanderborg-keeper.
Skanderborg bragte sig i stedet foran 3-2 halvvejs i perioden, Kasper Petersen (assist Anders Høgh) scorer sit 3. mål i kampen, igen på flot opspil af en stærk kæde bestående af Kasper Petersen, Anders Høgh, Mikkel Kristoffersen, Mads Rasztar og Theis Johansen.

3. periode blev domineret af mange udvisninger, flest til Bjerre, og med to hurtige mål i starten af perioden først fra Stefan Høg (assist Jacob Astrup) og derefter fra Kasper Petersen (assist Mads Rasztar), var det tydeligt at Bjerres morale var helt i bund. Målet til 6-2 blev lavet i 5 mod 3 overtal, hvor pasningsspillet igen virkede optimalt og Anders Høgh (assist Kasper Petersen) nemt kunne sætte bolden ind i nærmest tomt mål.
Kampen løb derefter ligeså langsomt ud, i hvad der må siges at være en mindre magtdemonstration fra Skanderborg Killerbees, hvis man havde holdt det niveau, som holdet viser i dag, tidligere på sæsonen havde holdet ikke ligget og rodet rundt nede i bunden af tabellen, men det lover blot godt frem mod næste sæson, hvor det bliver en helt anden 1. division, vi kommer til at se.


Mikkel Kristoffersen lavede ingen point, men havde en stor andel i hans kædes offensive succes.

Vi fangede efter kampen Mikkel Kristoffersen for at få hans syn på holdets præstation i weekendens kamp og over hele sæsonen.

Jeg synes at vi holdmæssigt spiller vores bedste kamp i dag, i den her sæson. Resultatet bærer præg af godt sammenspil, hvilket man også kunne se i målene der blev scoret.
Set på sæsonen som helhed er jeg lidt skuffet da holdet er bedre end den placering vi har fået, men eftersom mange spillere enten forlod klubben eller var ude og rejse synes jeg vi har gjort det fint nok. Vi har vist at vi godt kan spille op med de andre hold og det er de små marginaler som gør at vi ikke har sejret før i dag.



Point (mål/assists) for Skanderborg:
Kasper Petersen (4+1), Anders Høgh (1+1), Stefan Høg (1+1), Mads Rasztar (0+1), Jacob Astrup (0+1)

Udvisninger for Skanderborg:
Kasper Petersen (1 x 2 min), Jan Poulsen (1 x 2 min), Jacob Astrup (1 x 2 min)




Skanderborgs Three Stars of the Match:

first
 
Kasper Petersen

 second                         third
                
Anders Høgh              Stefan Høg


Kasper Petersen viste endnu engang sine offensive kvaliteter, og med 4 mål og ét enkelt assist var der ingen tvivl om at han fortjente first star, men stor cadeau til Anders Høgh og Mikkel Kristoffersen i hans kæde, som gjorde det til en nem dag at være Sniper.
Anders Høgh var ligeledes også utrolig produktiv offensivt, men var god til at skabe spilvendinger og fangede mange løse bolde, derfor bliver han second star.
Stefan Høg spillede en fantastisk kamp både offensivt og defensivt skabte han meget af spillet i sin kæde.


Næste kamp, og sidste denne sæson, er på udebane søndag mod Team Århus Floorball.
2. herrerne har stadig tre kampe tilbage denne sæson, og jagter stadig deres første sejr. Forhåbentligt kommer den på lørdag hjemme mod Skive Floorball.