Første møde for klubbens nye breddeudvalg
17-02-2010
På det nyligt afholdte klubmøde, blev det besluttet at stifte et nyt breddeudvalg i klubben, som har til opgave at rekrutere nye medlemmer til henholdsvis vores herreafd., et nyt damehold, samt få udbygget den nuværende ungdomsafdeling i klubben.
Til det nye breddeudvalg blev følgende valgt ind:
Formand: Bastian Bangly
Medlem: Peter Papi Gregersen
Medlem: Marianne Holm Jørgensen
Medlem: René Weisse Mortensen
Medlem: Betina Erneberg
Tirsdag den 16. februar afholdt breddeudvalget sit første møde og her er i korte træk nogle af de beslutninger der blev taget.
Damefloorball:
Målsætning:
Vi ønsker at øge medlemsantallet af kvinder i klubben.
På sigt skal damerne have deres egen træning.
Konkret initiativ for dameholdet:
Vi vil forsøge at søge om haltid efter juniorerne på realskolen, til damerne.
Vores værdigrundlag for Killerbees damefloorball:
Det sociale er i højsædet.
Ny sport = andre nybegyndere.
Holdet tilmeldes ikke turneringen, men arrangerer træningskampe imod ligeværdige modstandere.
Ungdomsfloorball:
Samarbejde med fritidsklubberne:
Papi arrangerer fritidsklubfloorball på realskolen tirsdag og/eller onsdag for børn i alderen 10-14år.
Træningen kommer måske til at blive ledet af en pædagog fra fritidsklubberne i samarbejde med en repræsentant fra Killerbees. Papi undersøger hvad der er muligt og forsøger at starte dette hurtigst muligt.
Nuværende U16 hold:
Vi vil arrangere stævner i samarbejde med andre klubber for vores nuværende ungdomshold. Vi forsøger at arrangere et stævne inden sommerferien for holdet.
Vi forsøger at øge indsatsen omkring det nuværende U16 hold. Derudover forsøger vi at arrangere en træningstid for U12 om onsdagen, så sent det er muligt på realskolen.
Næste møde er: Torsdag den 18. marts fra 19.50-20.10.